Svært at overskue hverdagen

I den tid jeg har kæmpet, og stadig kæmper med en efterfødselsreaktion, synes jeg overhovedet ikke tingene er nemme. Alt ved livet som mor bliver sværere, og nu skal jeg huske for to personer, og ikke kun mig selv. Jeg kunne allerede mærke det her i weekenden, hvor vi var på camping. Jeg havde pakket til en uge nærmest bare for at være sikker på jeg ikke havde glemt noget.

Nu hvor vi er hjemme igen kan jeg virkelig mærke, at det er blevet værre. Altså med at glemme. Som regel er det jo kun en ting eller to jeg glemmer, og der findes altid en løsning, men bare det at min hjerne altid kommer på overarbejde, og skal huske alle ting, både til mig selv og musen, gør virkelig noget ved humøret og overskuddet.

Ingen har nogensinde fortalt mig, at det ville være let at få en baby. Tværtimod. Det er måske bare lidt sværere end jeg havde forestillet mig.

Alting bliver tænkt ned til mindste detalje, og måske lidt for meget. Bare når hun skal have sin grød ved en 12-13 tiden kører hjernen, og jeg kan næsten ikke følge med selv. I mens jeg er i gang med én ting, så tænker jeg allerede på 3-4 trin. Husk vand, kog det, nå ja og pulver. Jeg prøver at tage én ting ad gangen, men fordi jeg ved at jeg glemmer det, så skal jeg lige have alt det andet i hovedet på samme tid.

Og musen kan jo desværre ikke hjælpe til med noget endnu. Når hun bliver nogle år kan hun jo hjælpe med at sætte brød på bordet, rydde op osv. Men den tid er jo ikke lige om hjørnet. På en måde føler jeg, at det er lidt forkert, at jeg suser sådan rundt. Jeg tænker tit, om det kun er mig, eller om andre mødre også er glemsomme, men tænker forud, og ender med at fejle alligevel?

Vi er jo to om det herhjemme, og det betyder også to hjerner til at huske, men jeg er for dårlig til at spørge M om hjælp. Han har sine “poster”, og så har jeg mine. De gange han hjælper, kommer han og spørger, og det er jeg glad for, fordi jeg ellers ville stå med det hele selv. Han er jo heldigvis også selvhjulpen, og kan tænke selv, “skal skraldespanden ud?” eller “trænger lejligheden lige til at støvsugeren kommer frem?”. Det er virkelig dejligt at være to om tingene, men min hjerne kan stadigvæk kun klare halvdelen af hvad jeg skal i hverdagen. De dage hvor musen og jeg bare har afslapningsdag og ikke skal noget, bare ligge og hygge og lege, så er der ingenting. Har jeg en vasketid om onsdagen, så tænker jeg allerede på den om tirsdagen.

Kender nogle til et afslapnings kursus, fordi jeg har virkelig brug for et. Eller måske bare et huske/hukommelses kursus.

Jeg husker dog at slappe af når musen sover, og får også muligheden for at skrive tingene ned, så jeg ikke glemmer dem. Det gør bare en uoverskuelig hverdag lidt nemmere. Husk at bremse op, og fortælle dig selv, at du gør det godt. Selv i svære tider.

Knus J <3

Skriv et svar