Vi har testet moderne stofbleer!

//Dette indlæg indeholder reklame

For et stykke tid siden fik vi en lækker pakke ind ad døren med nogle moderne kvalitets stofbleer fra ButikMedLogik, og musen har været vores lille forsøgskanin. (selvfølgelig). Når jeg hører ordet “stofble”, tænker jeg kun gylp, men moderne stofbleer som man bruger i stedet for en ble fra et supermarked, er jo ikke sådan et tyndt stykke stof, som man normalt nok ville bruge til over skulderen, når baby skal bøvse. Niks du, jeg blev faktisk overrasket da jeg så dem! De har et super sødt design, og er vildt bløde på indersiden. Meget pænere end en almindelig ble.

Der findes sikkert mange forskellige mærker, butikker osv, som forhandler moderne stofbleer. Disse vi fik ind ad døren er fra butikmedlogik.com, som de har valgt at kalde “Pss!”. Som I kan se, er der gjort noget ud af indpakningen af stofbleerne. Mærket er italiensk, bleerne er økologiske, og så kan de vaskes sammen med alt andet tøj ved almindelige grader (40-60) i vaskemaskinen.

Man kan købe et “Easy Kit 1”, som koster 199 kr. Derudover er der også “Easy Kit Ultra”, som koster 299 kr. I pakken, som vi fik var der også en badebuks og 4 ammeindlæg i lækker kvalitet. Badebuksen koster 169,50 kr, og amme indlæggene koster 239 kr. Deres webshop finder I HER.

Isabella passede bleerne perfekt, da det er one-size bleer. Der sidder en elastik i hver side af selve bleen, som bare skal justeres, og vupti, så passer den en lille, stor, tyk eller tynd baby. Vildt smart! Desværre, uanset hvordan jeg gav hende bleen på, og hvordan den sad på hende, så tissede hun altså ret hurtigt i gennem. Det var dog om natten, og der tisser hun ret meget, og det er sikkert også en smag sag, om man gider at vaske tisseunderlag, lagen osv. efter hver nat. Dog skrev jeg med butikken om dette, og de nævnte, at man med fordel kan lægge to almindelige stofbleer i bleen, og så skulle den suge lidt mere.

En anden ting er, at det er velcro som man bruger til at lukke bleen med. Det virkede bare til at være lidt mere holdbart, end det der er på de bleer som vi normalt bruger. Igen, så synes jeg, at det er virkelig god kvalitet!

I og med, at Isabella  har testet disse bleer for jer, så kommer der en anmeldelse ud på Momster Test meget snart, hvor I kan læse mere om hvad jeg synes om produktet, og hvad vi erfarede herhjemme. Derudover kommer der jævnligt anmeldelser fra andre mødre, som tester alverdens ting og sager til baby, mor eller familien.

Hvis I har mod på at prøve disse stofbleer, så hop ind på butikmedlogik.com og kontakt dem for at høre mere. Vi har været super glade for deres service og kvalitet af dette produkt.

Knus J <3

Skriv et svar